2012年10月26日星期五

Ekstra Bladet - Rory Jeg vil flyve verden rundt for Caroline

Lufter man begrebet kvalitetstid over for Rory McIlroy, vil han formentlig straks få et saligt smil om munden og se hjerter danse foran sine fugtige øjne.

For intet kan gøre ham lykkeligere, siger han, end netop at få lidt tid sammen med kæresten, Caroline Wozniacki.

Det smaskforelskede golffænomen dokumenterer således sine varme følelser i et interview med irske Sunday Independent.

Her sætter den 23-årige verdensetter ord på alt det, som forholdet til den danske tennisstjerne er kommet til at betyde for ham i en hektisk periode, hvor han selv har været i konstant fokus.

– Så er der min tid med Caroline. Det er der, jeg holder fri. Det er der, jeg kan være mig selv. Og det har jeg brug for.

Vigtigere end golf
– Hvis jeg har tid, så vil jeg rejse til et hvilket som helst sted i verden, hvor hun opholder sig bare for at være sammen med hende. Det er det, jeg ønsker. Det er det, der gør mig lykkelig, lyder det.

Han fortæller også, at den et år yngre Caroline har vendt op og ned på hans prioriteringer. Golf rangerer ikke længere øverst:

– Selvfølgelig er det stærkt tilfredsstillende at vinde Majors og andre vigtige turneringer, men det, der dybest nede gør mig mest lykkelig, er mit liv uden for golfen, og hvordan det forløber lige nu.

– Det betyder i sig selv, at jeg er i stand til at spille fremragende golf, fordi alt på en eller anden måde er i balance, siger Rory McIlroy, der er på vej til en række turneringer i Asien.

Caroline i Sofia
Dermed er det spørgsmålet, hvornår de kan flyve hinanden i møde. Caroline spiller nemlig i næste uge årets trøstfinale i Bulgarien.

Efter tre sæsonfinaler i træk, heraf de to seneste som topseedet, må Wozniacki i år se de andre topspillere slå sig løs i den prestigefyldte turnering i Istanbul. Som verdens nummer 11 er hun lige uden for det gode selskab, og det ærgrer:

– Selvfølgelig ville jeg gerne have spillet i Istanbul. Det er afgjort et stort mål, når sæsonen starter. Men sådan er sport nogle gange. Nu tager jeg til Sofia og gør mit bedste.

Den såkaldte Tournament of Champions afvikles fra 30. oktober med en samlet præmiesum på 750.000 dollar, mens der i Istanbul spilles om 4,9 millioner.

Caroline vil tilsyneladende udnytte sit momentum og jagte de sidste ranglistepoint, der kan sende hende forbi Marion Bartoli og tilbage i Top 10.

1 条评论:

  1. Heej, du har vist 'deltaget i en konkurrence på min blog.. Eeh, den er afgjort for meget lang tid siden.. Den konkurrence jeg har der er aktiv hedder 'vind frozen yoghurt' ;-)

    回复删除